Oprettet 3. januar 2022
Fast Job
Bemærk at denne jobannonce ikke er aktiv!
Stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference.

Annoncekonsulent med fokus på administrative opgaver


Har du et mesterligt øje for detaljer, kan udføre opgaver hurtigt i en god kvalitet, og er skarp til skriftlig kommunikation? Kan du genkende dig selv i en organisation, hvor alle hjælper alle, og hvor der ikke er langt fra idé til eksekvering? Og vil du være en del af en af Danmarks førende jobportaler som også er Google Jobs største jobpartner i Danmark? Hvis ja, så er det nu, du skal læse videre!


Hvordan ser din hverdag ud?

Du kommer til at indgå i vores kundecenterteam, som består af dygtige, specialiserede og engagerede kollegaer. Din primære opgave vil være at indtaste og opsætte vores kunders jobannoncer, hvilket er meget vigtigt, så jobannoncerne fremstår knivskarpe og professionelle og tiltrækker de rigtige ansøgere.

Du vil have en del dialog med vores salgsafdeling omkring annoncerne og kunderne, og naturligvis med dine kollegaer i kundecenteret.


Dine primære opgaver vil være:

  • Indtastning og opsætning af jobannoncer – kendskab til HTML er en fordel, men ikke et krav. Godkendelse samt frigivelse af fakturering. Indsamling og godkendelse af leverandørbilag.
  • Oprettelse samt registrering af kundekontrakter.
  • Kvalitetssikring samt kontrol op mod deadline.


Hvem er du?

Som vores nye kollega forstår du vigtigheden af, at det er den gode oplevelse, der skaber de langvarige relationer. Du skal have erfaring fra en lignende rolle, hvor du har arbejdet koordinerende mellem kunder, administration og økonomi.


Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Trives med rutineprægede opgaver uden at gå på kompromis med kvaliteten.
  • Er hurtig til at udføre dine opgaver, men uden det går ud over kvaliteten.
  • Har lyst til at tage initiativ og handle selvstændigt, og at du samtidig er en teamplayer med gode samarbejdsevner.
  • Er fleksibel og formår at prioritere dine opgaver i en dynamisk afdeling, hvor det kan gå stærkt, og der kan være deadlines, der skal overholdes.
  • Kommunikerer klart i både skrift og tale på dansk og på engelsk.


Vi sørger naturligvis for at du bliver godt klædt på til din nye rolle med grundig oplæring.


Hvad kan vi tilbyde?

Vi er et team på omkring 35 dedikerede og dygtige medarbejdere, som elsker at fejre vores succeser og have det sjovt sammen. Vi har en lækker kantineordning fra Meyers og en god sundheds- og pensionsordning, og så ligger vi godt ift. både offentlig og privat transport med parkeringspladser til alle medarbejdere. Vi er en del af en stor koncern med hovedsæde i Søborg, hvor du vil få din daglige gang.


Vi kan også tilbyde motionsrum med moderne træningsudstyr, personalerum med bordfodbold og bordtennis samt sjove fester og teamture.


Hvad nu?

Har du spørgsmål til stillingen, så giv Mina Poulsen et kald på telefon 26 63 28 01, hverdage mellem kl. 9-11.


Send din ansøgning med en beskrivelse af dig selv og hvorfor vi skal vælge at se netop dig til en samtale. Så længe annoncen er online, har du en chance, men send hellere din ansøgning i dag end i morgen.


Ansøgning og CV sendes via funktionen ”Send ansøgning”.

Vi gennemgår ansøgninger løbende, hvor vi indkalder til samtale. Tiltrædelse snarest muligt.


Hvem er vi?

Ofir er en virksomhed med fart på, og vi oplever høj vækst. Vi har et mindset som en startupvirksomhed, men samtidig erfaring og ekspertise fra en etableret virksomhed, da vi driver Danmarks første jobportal, Ofir.dk. Vi er den opsøgende jobportal og er førende inden for intelligent og målrettet jobannoncering på bl.a. sociale medier.


Vi tror på jobannoncering via sociale medier, fordi klassisk jobannoncering på en jobportal ikke rammer dem, der ikke aktivt søger job – hvilket tæller langt de fleste danskere. Vi opsøger med andre ord de helt rigtige kandidater til vores kunders ledige jobs og finder dem, der ellers ikke ville opdage stillingen.

Ofir er en del af den børsnoterede mediekoncern North Media A/S.

Arbejdsadresse


Ansøg ved at udfylde nedenstående

Vedhæft ansøgning, CV og andre relevante dokumenter
Vi anbefaler, at du vedhæfter PDF-filer. Filer må max fylde 10MB.

Vi kan desværre ikke sende din ansøgning afsted, prøv igen senere

Luk

Vi har i øjeblikket ikke andre job